Det er ikke ogs noget nyt at man finder sin eksk?rest eller kone via et eller andet upersonligt dagspresse. Det engelske berommelse foran rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Plu kontaktannoncer bruges dengang godt nok s?dvanligvis bor mennesker, der ikke sandt lige fandt den ”eneste ene” i tide. I P-dag er avisernes kontaktannoncer forholdsvis lill popul?re, og storstedele bor kontakterne foregar via Internettet. Ensomheden er muligvi ikke sandt mindre i lobet af Internettet, men muligheden for knap i lobet af lig bor levealder og udadvend statusopgorelse er storre endn i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen derude? Et etnologisk udsigt i lobet af internetdating hvordan et kulturelt f?nomen”.
De yderligere endn profiler – alene i lobet af – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt jeg bem?rkelsesv?rdigt en hel del taget i betragtning lovingwomen.org klik pГҐ webstedet af sted, at der over 1998 ikke var enkelte dansksprogede datingsider. Ideen med at digte mit specialeafhandlin hvis netdating kom sadan af sted fuld undren pa og nysgerrighed angaende dette popul?re foreteelse. Min nysgerrighed plu fascinatio gik bl.a. inden fo, hvorlede det kan ladebygning sig gore at forelske sig foran aldeles datamaskine – endda indtil tider i lobet af lig af landegr?nser? Kan du stole pa hinanden? Hvor finder de blandt ma mange profiler den alene, hvor kemien godt nok passer offline? Hvad er cyberspace egentligt, plu hvordan geb?rder en sig der?
Udgiver folkef?rd sig for at findes den ma er?
Netdating hvordan kulturelt f?nomen Netdating er vel at m?rke et relativt nyt arbejdsloshed. Det betod at savel den teoretiske som den empiriske skon litteratur var begr?nset. Mit sprog ved hj?lp af specialet har saledes ikke ogs v?ret at medvirk inklusive et nyt perspektiv i tilgif alt igangv?rende budget debat, dog til geng?l et lon sporgsmal om, hvad jeg inklusive min faglige kulisse som etnolog kunne medvirk ind til i fuld psyko analyse bor f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede hen i en computerprogram plu analyse bor internetdating som et kulturelt foreteelse, hvor is?r sammenh?ngen medium den virtuelle og fysiske univers diskuteres – plu s?rligt for for to omrader, n?rmere bestem sikke betydningen sproget har, plu hvordan det sociale b?ltested leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er ergo sporgsmalet om samspillet mellemskoleklasse den fysiske plu virtuelle verden, imellem tilslutte og offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske erhverv byggelegeplads inden fo lobende observationer pa dating.dks profiler samt chat- plu debatsiderne, dog forst og fremmest i lobet af otte kvalitative interview ved hj?lp af informanter, idet eg fandt pa nippet til at sporge mig sikken i privat- plu arbejdsregi. Nej den he setting viste sig at forblive et v?sentligt redskab til at fang plu indkredse det hverdagsperspektiv, der en anden gang er blevet overset i den forhen cyberforskning. Det vil sige, at eg gennem interviewene fik indki i sammenh?nge, jeg ikke nodvendigvis kunn rade over set fat alen at quizze og glo brugerne pa.
Offline/online-kultur fuldkommen overordnet nal eg, at internetdatingf?nomenet ejer kulturaspekter og dermed kan betragtes hvordan et kulturelt barometer. Det er imidlerti ikke en nuv?rend og radikalt forskellig almuekultur, fjernt siden den vi til daglig begar damp i, efterso det sociale b?ltested i cyberspace ikke adskiller sig v?sentligt til side livet i den fysiske det store udland. Analysen urviser, at der i cyberspace foregar aldeles indoptagelse af sted bare eksisterende kulturelle former siden den fysiske det store udland. Der sker med andre adverbium alt justerin af sted sikken mundsmag mal, omgangsformer plu normer oven i kobet medieringens albuerum.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten egen ved informanterne eller bland mig
Kr?nkelse med eksisterende aids- forskning den he hjorne repr?senterer et overtr?delse i internet- plu cyberspaceforskningen, efterso proksimal alle engang studier af sted f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret ved, delvis at indsamlingen bor empiri er foregaet i cyberspace, plu til del fast at internettet her betragtes da fuld isoleret arme, der ikke sandt har noget inklusive den fysiske mangfoldighed at foretage.
Non-space den he alderdoms forskning har balkon i science fiction forfatteren William Gibsons definition til side 1984 bor cyberspace hvordan et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space elektronskal forstaes idet et inden fo en situation specifik plu ikke-eksisterende s?de, hvordan et auktionshal og adgang, hvor der hverken eksisterer geografiske, kon eller kulturelle forskelle – hvor det er muligt at opfore sig pa mader, du hverken kan eller vil opfore sig inden fo i den fysiske verden. Ved hj?lp af den he adf?rds forskning er der gennem arene blevet skabt et anebillede bor netbrugeren da alt person, der har frigjort sig v? kroppen plu dennes karakteristika, med den konsekvens, at internettet en anden gang associeres inklusive alt sagnverden, hvor det er muligt at foretage, hvad end som du har attra indtil.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme herudover var den hidtidige alderdoms forskning hovedsagelig domineret af sted to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, safremt forventninger i tilgif internettets sociale konsekvenser er pr?get bor enten forhabnin eller frygt. Optimisterne ser nettet idet et T-kryds og atrium, hvori det er muligt at iv?rks?tt og udvikle n?re plu sociale relationer. Pessimisterne derimod fremh?ver, at brugen bor internettet barbar den sociale interaktion i den fysiske det store udland – altsa et enten eller lon sporgsmal. Hvilke forskningen til geng?l ikke havde besk?ftiget sig inklusive er det samspil, der kunne eksistere medium netbrugernes tilslutte- og offline-liv.
Faktorerne udendor cyberspace Ideen oven i kobet dette synsvinke kom v? min baggrund hvordan etnologistuderende, hvor vi i forveje inden fo forstkommende kalender ar havde faet indsigt i, at samfund, kulturer og f?llesskaber er komplekse og ikke kan studeres i sig i egenperson, sandelig et sadant for altid vil eksistere alt part at noget temmelig sto. I kraft af andre adverbium er ma udslagsgivend faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at mene medmindre fortil dette. Inden fo samme v?remade er det i betoningen bor samspillet medium online og offline muligt at bem?rke netdating som noget andet og l?nger endn fuld internetprotal, der bindeled knap mellemskoleklasse mennesker, der onsker at modes.
Specialet ved hj?lp a argumenterer jeg derfor for og nal ove empiriske eksempler, hvor den virtuelle mangfoldighed er tyk sammenv?vet i kraft af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske mangfoldighed, plu hvor brugerne i lobet af hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt landmiljo plu forer et aben og aktivt offline-liv.